Lektor Simon Heilesen og Professor Lars Hulgaard om LUG projektet.LUG = Læring Uden Grænser
LUG projektet er et innovationsprojekt med deltagelse af UCSJ /
leadpartner og RUC samt virksomheder, brugerorganisationer og borgere i
Region Sjælland.
FormålFormålet er
udvikling og formidling af ny viden om, hvordan digitale teknologier og
nye koblinger i form af netværk- og institutionssamarbejde kan mindske
grænser for læring i Region Sjælland. Der indgår fire delprojekter:
Delprojekt A
vil forske i og udvikle en regionalt orienteret MOOC, som udbyder
gratis efter- og videreuddannelse målrettet medarbejdere ansat i
virksomheder med fokus på velfærdsydelser i Regionen.
Delprojekt B vil
forske i, udvikle og formidle viden om, hvordan synkrone læringsmiljøer
inden for forskellige teknologi- og kompetencefelter kan anvendes til
gavn for uddannelsesinstitutioner, myndigheder og borgere i Regionen.
Delprojekt C
vil undersøge, hvordan de professionelles forståelser af brugernes
behov er et grundlæggende element i forhold til at skabe innovation.
Projektet vil undersøge brugerinddragende interaktionsprocesser, og
hvordan disse kan implementeres og udvikles i organisationer.
Delprojekt D
vil forske i og udvikle nye veje til at styrke kvalitet omfattende
såvel den sundhedsfaglige kvalitet, patientinvolvering,
patienttilfredshed som en effektiv ressourceudnyttelse i forløb for de
voksende grupper af kroniske og såkaldte komplekse patienter.
Delprojektet har fokus på nytænkning af læring og innovation på tværs af
grænser mellem aktører og de forskellige dele af sundhedssystemet.Projektperiode 1. september 2013 – 31. december 2014FinansieringProjektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
…Read more
Less…